Mudi
FCI standard
Oprindelsesland | Ungarn | ||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Anvendelse | Hyrde- og drivhund. På grund af sin modige karakter er den meget populær hos hyrderne til at drive flokke af vanskelige og store husdyr. Den bruges også til drivjagt på vildsvin. En fremragende vagt- og ledsagehund, der også bruges som narkohund, vagt- og alarmhund. Glimrende egnet til agility og som familiehund. Med sin relativt korte pels og fortrinlige tilpasningsevne kan den uden problemer holdes som hushund. | ||||||||||||||||||
Klassifikation | FCI Gruppe 1 (Hyrde- og drivhunde), Sektion 1 (Hyrdehunde). Uden brugsprøve. |
||||||||||||||||||
Historie | Racen er opstået i det 18. – 19. århundrede ved krydsninger af ungarske hyrdehunde og højst sandsynligt også forskellige tyske hyrdehunde med stå-ører. | ||||||||||||||||||
Helhedsindtryk | En middelstor hyrdehunderace. Hovedet er kileformet og bliver smallere mod næsen. Ørerne er opretstående. Kroppens overlinie skråner tydeligt bagud. Hoved og lemmer er beklædt med kort, glat pels, mens kroppen i øvrigt har en noget længere pels, der er stærkt bølget til let lokket. Den forekommer i flere pelsfarver. | ||||||||||||||||||
Proportioner |
|
||||||||||||||||||
Temperament | Mudi’en er overordentlig lærenem, har et livligt temperament, er modig, vagtsom, glad for at arbejde, opvakt og god til at tilpasse sig. | ||||||||||||||||||
Hoved | Det mest slående træk hos Mudi’en er uden tvivl dens hoved. Det skal give indtryk af en vagtsom, altid handlekraftig, munter og intelligent hund, uden antydning af at være frygtsom eller aggressiv. Hovedet er kileformet, gradvist smallere mod næsen.
|
||||||||||||||||||
Øjne | Smalle, spidser let til i både inderste og yderste øjenkrog og er let skråtstillede, hvad der giver hundens blik et præg af vovehals. Øjnene skal være så mørke som muligt. Hos askefarvede og blue merle hunde er glasøjne ingen fejl. Øjenrandene er stramme, slutter godt til øjet og er ensartet pigmenterede | ||||||||||||||||||
Ører | Højt ansatte og opretstående. De har form som et omvendt V og er godt beklædt med hår, der rager ud over ørets kanter. Ørernes bevægelser reagerer meget følsomt på lyde, og hunden kan dreje ørene som en radar, uafhængigt af hinanden. Ørerne er 10 til 15% længere end deres bredde ved basis. | ||||||||||||||||||
Hals | Den noget højt ansatte hals danner en vinkel på 50-55º mod vandret. Den er middel af længde, kun let hvælvet og godt muskuløs. Uden løs halshud og udpræget halskrave. Hanner kan have en let udviklet pelsmanke, som dog aldrig må være påfaldende. | ||||||||||||||||||
Krop |
|
||||||||||||||||||
Hale | Middelhøjt ansat. I hvile bæres den hængende, med den nederste trediedel løftet næsten til vandret. Når hunden er opildnet eller i livlig bevægelse, bæres halen seglformet, højere end ryglinien. Halekupering er uønsket, men anses dog ikke som fejl. Hvis halen kuperes, skal 2 til 3 halehvirvler efterlades synlige. Hunde født haleløse eller med stumphale er sjældne, og dette anses ikke som fejl. Halen er rigeligt behåret, og pelsen på undersiden kan endog være 10-12 cm lang. NB! Halekupering er forbudt i Danmark. |
||||||||||||||||||
Lemmer |
|
||||||||||||||||||
Bevægelse | En Mudi bevæger sig med karakteristiske, trippende skridt. | ||||||||||||||||||
Hud | Fast tilliggende, uden rynker og folder. | ||||||||||||||||||
Pels |
|
||||||||||||||||||
Størrelse | Skulderhøjde for hanner 41 – 47 cm. Idealhøjde 43 – 45 cm. Skulderhøjde for tæver 38 – 44 cm. Idealhøjde 40 – 42 cm. Vægt for hanner 11 – 13 kg, for tæver 8 – 11 kg. |
||||||||||||||||||
Fejl | Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang. | ||||||||||||||||||
Diskvalificerende fejl |
|
||||||||||||||||||
Bemærk | Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen. |
Kilde: DKK